Annonce
Butiksdøden fortsætter i Brønshøj
Vores butik på Frederikssundsvej skal rives ned, og vi ser os desværre nødsaget til at flytte til vores anden butik på Østerbro.

Af Jørgen Bro, JP Lagersalg, Frederikssundsvej

Vores butik på Frederikssundsvej skal rives ned, og vi ser os desværre nødsaget til at flytte til vores anden butik på Østerbro.

Vi har været utrolig glade for at kunne betjene vores mange loyale kunder i Brønshøj-Husum gennem de seneste 13 år, og vi vil med glæde fortsat gøre det via vores webside www.malinglagersalg.dk. Uden omkostninger for de mange glade kunder, som vi har hjulpet med mange forskellige opgaver. Men en epoke er nær sin afslutning, og det er ingen skam at lukke ned, når vores hus skal rives ned for at give plads til bl.a. beboelse.

Det er dog med en trist følelse, at vi næsten månedligt ser forretningsdrivende i Brønshøj-Husum dreje nøglen om af forskellige årsager. En udvikling som Københavns Kommune må have en væsentlig andel i.

Vi håber imidlertid ikke, at byen bliver en ”spøgelsesby” men i stedet en driftig by til glæde for de mange indbyggere i fremtiden – så det ikke kun er kædebutikker og store byggevarehuse som stille og sikkert sætter sit præg på omegnskommunerne og medvirker til at små butikker kæmper mod ”Goliath”.

Held og lykke skal lyde herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top