Annonce
Frank Jensen vil have stop for brændeovne
Røg-COLOURBOX5887699.jpg
Debatten om brændeovne, røg og partikler formodes at kunne sætte mange følelser i kog. Foto: colourbox
Københavns overborgmester vil have et stop for flere brændeovne i København og vil have udfaset gamle ovne

– Brændeovne er hyggelige – men de er ikke nødvendige i en by som København, hvor 99 pct. af ejendommen har klimavenlig fjernvarme, siger Frank Jensen og tilføjer: – Brændeovnene er den største kilde til sundhedsskadelige partikler. Hvis vi skrottede alle brændeovne i København, ville det have større virkning på sundheden, end hvis vi fjernede al trafik på vejene, siger han.
Derfor foreslår overborgmesteren, at alle landets kommuner bemyndiges til at forbyde nyopsætning af brændeovne i bygninger, der allerede har klimavenlig varmeforsyning. På den måde forhindrer man, at der kommer nye brændeovne til i områder, der er belastet af røg og partikler.
Samtidig foreslår Frank Jensen, at skrotningspræmien til brændeovne udvides til at dække mange flere ovne end i dag og at den sættes betragteligt i vejret fra nuværende 2.000 kr. til ca. 5.000 kr. Og har boligejeren taget imod præmien må der ikke sættes en ny ovn i.
– Jeg tager ikke brændeovnen fra nogen. Men jeg vil gerne gøre det rigtigt attraktivt at skille sig af med ovnen, og jeg vil gerne sikre, at der ikke kommer nye brændeovne til, siger Frank Jensen.

Om brændeovne
På landsplan er der 700.000 – 800.000 brændeovne, heraf ca. 16.000 i København.
Erfaringer fra tidligere skrotningspræmier siger, at kun 10 pct. af ildstederne bliver lukket, mens 90 pct. af de skrottede brændeovne bliver erstattet med en nyere model.
Nye brændeovne forurener 60-80 pct. mindre end gamle ovne fra før 2005.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top