Annonce
Gadelandet/Husumgård ud af ghettolisten
Gadelandet-03-45-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Gadelandet/Husumgård ligger mellem Gadelandet og Storegårdsvej. Foto: Kaj Bonne
- men Tingbjerg/Utterslevhuse er stadig på listen

Boligministeren har netop offentliggjort den såkaldte ghettoliste, og bebyggelsen Gadelandet/Husumgård i Husum er røget ud af listen, på grund af en stigende indkomst i området. Listen har blandt andet betydning for, om boligområder skal rive boliger ned, og hvem der må bo i de almene boliger. Den såkaldte ghettoliste vurderer alle almene boligområder med mindst 1000 beboere, og områderne måles blandt andet på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, andelen af dømte kriminelle, samt hvor mange der ikke har anden uddannelse end grundskolen.

Bebyggelsen i Tingbjerg/Utterslevhuse er fortsat på den ”hårde” ghettoliste. Ved et ”hårdt” ghettoområde forstås et boligområde, som de seneste fire år har opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde.

– Det er vigtigt for mig at understrege, at vi hvert år laver disse lister for at kunne være præcise i vores hjælp til de boligområder, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Målet er at skabe blandede boligkvarterer over alt i Danmark, for børn har krav på at få de samme muligheder – uanset hvor de vokser op, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Tingbjerg/Utterslevhuse Gadelandet/Husumgård

Antal beboere (2019) 6.626 1.031
Udenfor arbejdsmarkedet 25,7 % 28,9 %
Ikke vestlig oprindelse (2019) 73,0 % 66,8 %
Dømte (2017-18) 2,04 % 1,70 %
Kun grundskoleudd. 75,2 % 70,1 %
Gns. bruttoindkomst i forhold til
samme gruppe i regionen 52,8 % 56,0 %
Kilde: Boligministeriet 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top