Annonce
Mazloum klipper gratis juleaften
Frisør-Bali.jpg
Mazloum Hussein håber, at der kommer mange kunder i butikken til gratis klipning juleaftensdag. Foto: Presse
Som tak for hjælpen, i anledning af julen samt et forestående navneskifte har Mazloum Hussein besluttet sig for at tilbyde sine kunder en gratis klipning juleaften

Officielt er der åbent fra 10 – 14 i Salon Bali juleaftensdag, men hvis der stadig er kunder i butikken ved lukketid, bliver han og en ven ved med at ordne hår, til den sidste gæst er gået hjem.

Det er fem år siden Mazloum Hussein kom til Danmark, og hans initiativ er en slags ”tak for hjælpen” til hans nye hjemland, Danmark, hvor han føler sig godt modtaget.

– Jeg havde den samme tradition med at lave en gratis-dag om året, da jeg boede i min hjemby Kobane i Syrien. Det var altid dagen før, at alle børnene skulle i skole, fordi jeg vidste, at de alligevel alle sammen skulle til frisøren. Det var en travl dag, men alle fik klippet deres hår, fortæller han.

Salonindehaveren har ligeledes boet i Beirut i Libanon, hvor kunderne ligeledes kunne få ordnet håret gratis én dag om året.

Netop hjembyen Kobane kommer i øvrigt til at pryde frisørsalonens facade på Frederikssundsvej 183 B efter 1. januar, hvor det hidtidige navn ”Salon Bali” (som var den tidligere ejers navn – red.) skiftes ud med ”Salon Kobane”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top