Annonce
Konkurrence: Det sner i Tivoli fra den 31. januar   
Skøjteløbere_Aften_2018_Lasse_Salling_02.jpg

Vinter i Tivoli 2018. VIT.

Der bliver rig mulighed for at afprøve evnerne på den smukke skøjtebane ved Nimb-slottet, når der er Vinter i Tivoli fra den 31. januar til og med den 23. februar. Foto: Lasse Salling
Tivoli gør klar til en ny vintersæson, og du kan vinde en tur i den smukke have

Vinter i Tivoli finder sted fra den 31.januar til og med 23. februar, hvor vinterferie, Valentinsdag og fastelavn indgår i samme periode. Den nye rutschebane Mælkevejen farer med lysende røgsøjler gennem mørket og indgår med de øvrige kørende forlystelser i vinterprogrammet.

Gæsterne kan se frem til at opleve et gennemført vinterunivers med bl.a. skøjtebane, hvor interaktivt lys i isen følger skøjteløberne. Når gæsterne løfter nakken, kan de lade sig betage af en ny laserstråle, der baner sig vej fra Nimb-slottets tårn og ud i København til Langebro og Refshaleøen. Laserstrålen indgår også aktivt i Copenhagen Light Festival i København. Musicalen Mamma Mia spiller indenfor i Koncertsalen, og på bygningens rå facade udenfor kan gæsterne lade sig betage af Martin Ersteds lasershow. På Plænen optræder tegneserieikonet Rasmus Klump med nye forestillinger. På Tivoli Søen vises på skift lysshowene Vølvens Spådom, som tager afsæt i ragnarokhistorien og Tango Jalousie, der er bygget op omkring Jacob Gades evergreen.

Gensyn med skøjtebane og ny lystunnel
Der kommer lys på den 300 m2 store skøjtebane foran Nimb, så det bliver en kombination af lysoplevelser og skøjtning, og det store springvand ved Plænen bliver illumineret, så det ser frossent ud og ligner en 10 meter høj isskulptur. Der opføres også en 18 meter lang lystunnel langs Tivoli Søen.

Pingonesien åbner for de mindre
I en lille landsby på Plænen står den 15 meter høje iglo Pingonesien. Pingonesien tager udgangspunkt i det verdensberømte Rasmus Klump-univers. Indenfor i igloen vil der udover legeaktiviteter for børnene være mulighed for at danse til en ny dansevideo med titlen ”Plingeling”, der også optræder på det nye Rasmus Klump-soundtrack. Igloen byder på tematiserede vinteraktiviteter, hvor børn kan lege på rutschebaner, udfordre sig selv på stejle klatrevægge mm.

Vind billetter
I samarbejde med Tivoli udlodder Brønshøj-Husum Avis 2×2 entré og turpas samt 1×4 entrebilletter.

Du skal blot svare på følgende:

Hvor lang er lystunnellen langs Tivoli Søen?
A: 18 meter
B: 10 meter
C: 300 meter

Send svaret med navn, adresse og telefonnummer til kon@bha.dk mrk. Tivoli senest den 27. januar 2020. Vinderne får direkte besked, og billetterne kan ikke ombyttes til andre varer eller ombyttes til kontanter. Ligeledes må de heller ikke sælges videre. Billetterne kan kun bruges under Vinter i Tivoli.

Når billeder siger mere end 1000 ord: https://youtu.be/sNBDLuiSpWU

Top