Annonce


Brønshøjs bittelille børneteaterfestival
mis_med_de_blå_øjne.jpg
Mis med de blå øjne vandt Kulturministeriets Børnelitteraturpris i 1954 og som nu er udvalgt til Kulturkanonen for børn. Snart kan man opleve en teaterudgave i Kulturhuset Pilegården. Foto: Pressefoto.
Den 14. februar til den 16. februar er Brønshøj Bibliotek og Kulturhuset Pilegården gået sammen om at præsenterer tre gode, finurlige vinterforestillinger for børn og deres voksne

Brønshøj Bibliotek
Første skud på stammen er forestillingen ”Om ikke at blive ædt” af det Det lille Turnéteater på Brønshøj Bibliotek fredag den 14. februar kl. 13. Her får man historien om den søde og velopdragne Rødhætte bliver kastet ud i et surrealistisk eventyr. Hun møder ikke bare ulven, men også Hans og Grete, Askepot og mange andre eventyrlige figurer. Forestillingen er for alle fra 5 år og op.

Kulturhuset Pilegården
Lørdag den 15. februar kl. 11 og 13 er turen kommet til forestillingen ”Alfons Åberg – nye historier” af Comedievognen, som allerede er udsolgt.
Til gengæld kan man fortsat nå at få billetter til dagen efter, søndag den 16. februar Kl. 11 og 13, hvor Comedievognen fremfører deres teaterudgave af ”Mis med de blå øjne”.

Her får de 3-8-årige og deres nysgerrige voksne fremført historien om den lille modige mis, der gik ud i verden for at finde landet med de mange mus. Det er Egon Mathiesens ikoniske børnebog fra 1949, der danner grundlag for stykket, som er dristigt iscenesat på en stemningsfuld og legende måde. Til akkompagnement er Django Reinhardts jazzede musik, der får det hele til at svinge.

FAKTA
Billetter koster kun 30 kr. pr. forestilling og 20 kr. for medlemmer af 2700familieklubben. BRØNSHØJS bittelille BØRNETEATERFESTIVAL er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top