Annonce
Det gode værtskab på ECV
a.jpg
Fælles morgenmad i EnergiCenter Voldparken inden dagens udfordringer. Foto: Mads Faber
EnergiCenter Voldparken var i vinterferien vært for feriecamp, hvor børn fra Husum kunne prøve aktiviteterne på EnergiCenter Voldparken og et par ekstra aktiviteter som kagedyst og negleworkshop

Som noget nyt var der aktiviteter helt ned til 3 år og det lokkede mange børnefamilier med fra hele Husum til Heltetræning og MGP-dans og der var godt gang i bevægelsessalen og ECV-Hallen.

EnergiCenter Voldparkens frivillige bidrog med den gode stemning i caféen som var samlingspunkt mellem aktiviteterne. Her fik børn og forældre lækker hjemmelavet økologisk morgenmad og frokost fra Det Økologiske Folkekøkken.

”For os er det vigtigt, at feriecamp skaber fællesskab ikke bare underholdning og at vi tilbyder aktiviteter, som du kan starte på efter ferien”. Vi glæder os allerede til næste feriecamp i påsken og det gør børnene også, siger projektmedarbejder Julie Ulrikke Dyrby Aarø-Hansen.

Frivilligcentret er glade for opbakningen fra foreningerne på ECV og for det gode samarbejde med Husum for Alle, Tingbjerg Forum og unge fra lokalområdet, som fungerede som hjælpere og optog film under hele campen. Feriecamp støttes af Københavns Kommune og er en del af Frivilligcentrets projekt Flere med i ForeningsDanmark, som er støttet af Trygfonden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top