Annonce
Det sker i kirken uge 8
ThorbjornTirsted1.jpg
Thorbjørn Zeuthen Tirsted. Foto: presse
Ugens Gudstjenester og arrangementer i lokalområdet

Fastelavnsfest i Tingbjerg Kirke
Søndag den 23. februar, kl. 10.30 holder Tingbjerg Kirke fastelavnsfest, hvor der er brunch og fastelavnsboller. Der er en kort gudstjeneste og bagefter slås katten af tønden. Der er kåring af katte-/konge/dronning. Tilmelding gerne hos kirketjeneren – eller mød op på dagen.

Orgeltrilogi i Kapernaumskirken
Søndag den 23. februar, kl. 15 følger Kapernaums-
kirkens egen organist, Peter Brenøe Lange, trop i kirkens orgeltrilogi, med koncert nr. 2. Kirken ligger på Frederikssundsvej 45.
Peter Brenøe Lange vil spille orgelværker, bl.a. Toccata i d-mol og Præludium i fis-mol, af den dansk-tyske barokkomponist Dietrich Buxtehude samt en orgelkoral af den store danske komponist, Niels W. Gades Wie schön leuchtet der Morgenstern, til Hellig Tre Konger. Søndagens koncert slutter med et eksempel på den fransk romantiske orgelkunst med Piéce Heroiqüe af César Franck. Koncerterne varer ca. 45 min., der er gratis adgang, og bagefter en forfriskning.

Askeonsdag indleder fasten i Bellahøj Kirke
Onsdag den 26. februar, kl. 17 er der askeonsdagsgudstjeneste i Bellahøj Kirke, hvor det markeres at fastetiden op mod påske indledes. De 40 dages faste er et tilbud til det enkelte menneske om at bryde dagligdagen op, ændre på gamle vaner og uvaner – og måske fokusere mere på den spirituelle side af tilværelsen.

Vivaldi og Piazzolla i Grundtvigs Kirke
Torsdag den 20. februar, kl. 19.30 kan man i Grundtvigs Kirke opleve det nyetablerede norske kammerorkester «Kristiansand Sinfonietta» på deres første turnè til København med et program under overskriften «The Seasons» – Årstiderne. Ensemblet består af musikere, som har fundet sammen gennem deres fælles arbejdsplads i Kristiansand Symfoniorkester. Drømmen er at kunne formidle klassisk musik til alle ved hjælp af et mindre ensemble og mere tilgængelig musik. Musikken er Antonio Vivaldis «De fire årstider» og tango-kongen Astor Piazzolla`s svar på Vivaldi`s værk «De fire årstider af Buenos Aires». Billetsalg på Ticketmaster.dk og ved døren.

Mere fællessang i sognehuset
Torsdag den 20. februar, kl. 17 byder Brønshøj Sognehus på en ny runde med fællessang. Arrangementerne er en del af det landsdækkende Alsang 2020, hvor både genforeningen og befrielsen bliver markeret og fejret. Vært denne torsdag er sognepræst Peter Nejsum, der har valgt sange ud fra et bestemt tema. Efter pausen vil der være mulighed for selv at foreslå sange. Der er gratis adgang, og der vil være salg af drikkevarer.

Fastelavn i Brønshøj Kirke
Det bliver en dag i mange farver, når der søndag den 23. februar, kl. 10 er fastelavnsgudstjeneste i Brønshøj Kirke. Børn og voksne i alle aldre er velkomne til at være udklædt. Medvirkende er sognepræst Mia Lund Rao og Brønshøj Kirkes Børnekor. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning, fastelavnsboller og kakao i sognehuset. Her kan man også møde FDF.

Ingrid Ank taler om åndsfrihed
Når Grundtvig siger, at der er »frihed for Loke såvel som for Thor«, gælder det så også for religiøse mørkemænd og politiske antidemokrater? Med dette spørgsmål – blandt andre – lægger Ingrid Ank, leder af Grundtvigakademiet og formand i foreningen Åndsfrihed, op til debat, når hun tirsdag den 25. februar, kl. 17 gæster Tankestreger i Brønshøj Sognehus. Gratis adgang.

Ny læsegruppe i Brønshøj
Brønshøj Kirke begynder nu en eksistentiel læsegruppe, som er åben for alle. Læsningerne forgår i Brønshøj Sognehus over otte mandage. Første gang er mandag den 24. februar, kl. 19-20.30. Det kræver ingen tilmelding eller forberedelse for at deltage. Man skal blot møde op med et nysgerrigt sind, og på stedet får man udleveret en novelle og et digt, som bliver læst højt. For gruppen står læseguide og litteraturformidler Thorbjørn Zeuthen Tirsted. Det er gratis at være med.

Café Sammen
Fredag den 21. februar, kl. 10-12 bydes igen velkommen i Café SAMMEN i Husum Kirke til et hyggeligt cafémiljø. Her er der kaffe på kanden og tid til en snak. Man kan også spille kort, læse avisen eller nørkle med sit kreative projekt.

Fastelavn i Husum Kirke
Der afholdes fastelavnsgudstjeneste i Husum Kirke søndag den 23. februar, kl. 14 for hele familien i med efterfølgende tøndeslagning på kirkepladsen. Der er tønder til både voksne og børn, og når den sidste pind er nede, går man indenfor og spiser fastelavnsboller. Gudstjenesten er ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen, og Husum & Husumvold Kirkers Børne- & Spirekor synger.

Gud & Gaffel i Husum Kirke
Torsdag den 27. februar, kl. 17 vil sognepræst Bettina Birk Jensen sammen med børnekorleder Christina Schimmell Rindorf holde gudstjeneste på børnenes præmisser med fortælling og leg. Forårets fire Gud & Gaffel tager udgangspunkt i de fire elementer; ILD – VAND – JORD – LUFT. Denne torsdag altså over temaet ”vand”. Efter gudstjenesten er der spaghetti med kødsovs, brød og grønt. Det er gratis at spise med, og det kræver ikke tilmelding.

Fastelavn i Husumvold
Der er fastelavnsgudstjeneste for hele familien søndag den 23. februar, kl. 14 i Husumvold Kirke. Gudstjenesten er ved sognepræst Frederik Teglberg Damm. Bagefter slås katten af tønden.

Gudstjenester uge 8:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 23/2, kl. 10.30:
Fastelavnsgudstjeneste
v/ Johanne Haastrup
Onsdag 26/2, kl. 17:
Askeonsdagsgudstjeneste
v/ Peter Møller Jensen
Torsdag 27/2, kl. 19:
Meditationsgudstjeneste
v/ Peter Møller Jensen

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 23/2, kl. 10:
Fastelavnsgudstjeneste
v/ Mia Lund Rao

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 23/2, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen
Søndag 23/2, kl. 14:
Fastelavnsgudstjeneste
v/ Iben Hornshøj Sørensen
Torsdag 27/2, kl. 17:
Gud & Gaffel
v/ Bettina Birk Jensen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 23/2, kl. 10.30:
Kirkebrunch
v/ Mette Basbøll
Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 23/2, kl. 10:
Højmesse v/ Lise Mortensen
Søndag 23/2, kl. 14:
Fastelavnsgudstjeneste
v/ Frederik Damm
Tirsdag 25/2, kl. 19.30:
Gudstjeneste
v/ Line Bjørn Hansen

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 23/2, kl. 10.30:
Familiegudstjeneste
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 23/2, kl. 11:
Højmesse
Søndag 23/2, kl. 18:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 23/2, kl. 14:
Familiegudstjeneste
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top