Annonce



Fastelavn i bydelen
Fastelavn-Brønshøj-05-10-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fastelavn på Brønshøj Torv sidste år. Foto: Kaj Bonne
Flere traditioner omkring fastelavn lever stadig i dag, og også i Brønshøj-Husum afholdes en række steder tøndeslagning for udklædte børn.

Ordet fastelavn stammer fra det tyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten. En faste som blev praktiseret af mange kristne for at kunne forbyde sig i åndelig hengivelse og oplysning. Under fasten, som varede 40 dage indtil det blev påske, var det forbudt at spise kød og hvedebrød. Derfor blev der holdt mange fester inden fastens påbegyndelse, hvor folk mæskede sig i mad.

Flere traditioner omkring fastelavn lever stadig i dag, og også i Brønshøj-Husum afholdes en række steder tøndeslagning for udklædte børn. Den der slår bunden ud af tønden, bliver kronet som dronning, og den der slår det sidste bræt ned, bliver kronet som konge. Efter tøndeslagningen går udklædte børn ofte rundt ved dørene og tigger om boller (penge) og synger Fastelavn er mit navn.

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Boller op, boller ned
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Fastelavn på torv og i park

Brønshøj Torv
Lørdag den 22. februar, kl. 11-13. Arr.: Spejderne Bellahøj 21st Barking
Tøndeslagning, varm kakao og fastelavnsboller. Kåring af kattedronning og kattekonge

Husum Bypark
Søndag den 23. februar, kl. 12.30-14. Arr.: Husum Byparks Venner
Tøndeslagning for børn 0-13 år, kakaomælk og fastelavnsboller. Kåring af bedste udklædning

Også mange af bydelens kirker fejrer fastelavn. Se mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top