Annonce



Forslag om permanente prøveboliger i Tingbjerg
prøveboliger-5.jpg
Sådan forestiller en tegner sig prøveboligerne i Tingbjerg. Foto: Illustration: Vandkunsten og SLA
De nye private boliger skal vise hvorledes og hvordan Tingbjerg kan ændres

Går det som politikerne lægger op til, vil der i de kommende år blive opført op til 150.000 kvadratmeter nybyggeri i Tingbjerg, primært som privat boligbyggeri. For at få erfaringer med byggeprocessen og vise hvordan nye boliger kan indpasses i den eksisterende bebyggelse, har ejendomsudvikleren NREP anmodet Københavns Kommune om tilladelse til at opføre op til ti permanente boliger på et areal, ejet af boligorganisationen SAB, nord for Tingbjerg Skole. Boligerne opføres som have/rækkehuse og udbydes til salg.

Vil også vise ambitionsniveauet
– Der har været stor interesse for prøveboligerne. Flere har bedt om at blive skrevet op på interesselisten, og andre er kommet med idéer til indretning af boligerne og uderummene. Så det er godt, at vi allerede nu kan tage hul på den langsigtede udvikling af Tingbjerg, siger byudviklingsdirektør hos NREP, Jens Kramer Mikkelsen.

– Boligerne vil være de første ejerboliger i Tingbjerg, og de vil gøre det muligt for mennesker med helt almindelige indkomster at eje deres egen bolig kun 8 km fra Rådhuspladsen. De første ti boliger skal vise ambitionsniveauet for de nuværende beboere, og samtidig være et første trækplaster for dem, der overvejer at flytte ind i det nye Tingbjerg, tilføjer Jens Kramer Mikkelsen.

Det forventes, at et samlet forslag til lokalplan for Tingbjerg kommer til politisk behandling i maj i år.

Byudviklingsdirektør Jens Kramer Mikkelsen i Tingbjerg med arealet til prøveboliger mod venstre. Arkivfoto. Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top