Annonce



Bydelen i Befrielsesdagene (3:3)
DOC220520-22052020103644-1.jpg
Modstandsbevægelsen tager kontrollen over Telefoncentralen Bella på Håbets Allé 4 i maj 1945. Foto fra Lars Cramer-Petersens hæfte ”Langs Frederikssundsvej – under Besættelsen og Befrielsen 1940-1945
Majdage i 1945

Landet over
Med sine mange ofre den 5. maj, alene 54 dræbte og cirka 250 sårede i København, blev dagen en af de mest voldelige i landets historie. Allerede få timer efter at frihedsbudskabet havde lydt aftenen før, begyndte Frihedsrådets arrestationsgrupper at anholde dem, der havde gjort sig skyldige i landsskadelig virksomhed – sådan som nu også politikerne så på det begreb.

De kommende uger blev i alt 40.000 taget, men deraf en del helt uskyldige, som snart blev sat på fri fod igen. Tiden lige efter Befrielsesdagen bød derfor på fortsat vold, dog ikke i nært samme omfang.

Brønshøj og Husum
I det tidlige forår 1945 havde tyskerne beslaglagt adskillige af Danmarks skoler, blandt andet Brønshøj Skole og Husum Skole, til at huse de mange tusinde flygtninge, der strømmede til landet, da Hitlers tusindårsrige brød sammen. Brønshøj gamle Skole på Brønshøjvej 3 gik fri, men kun for den 5. maj at skulle anvendes som opsamlingssted for arresterede landsforrædere.

Til samme formål brugte man den i midten af 1930’erne opførte funkisprægede bygning på hjørnet af Frederikssundsvej og Krabbesholmsvej. I sine første årtier husede bygningen Bella Bio, og i dag huser den Brønshøj Bibliotek og Super Brugsen. For andre tyskere gik turen den modsatte vej, idet den tyske hær påbegyndte sin ”hjemmarch” den 7. maj. Frihedskæmperne havde naturligvis andre gøremål end de nævnte, for eksempel sikrede de sig senere på måneden kontrollen over landets telefoncentraler – i Brønshøj var det Bella-centralen på Håbets Allé 4.

Og så skulle frihedskæmperne stadigvæk tage sig i agt for de Schalburgfolk og Hipoer, der endnu var på fri fod – og for den kådhed som uvægerligt måtte ramme især de helt unge under glædesrusen. Når man således ser på Husum Skoles mindetavle over tre tidligere elever, der mistede livet i forbindelse med Besættelsen, undres man over, at Per Flodin, født 18/1-1926, døde den 14. maj 1945, altså ti dage efter befrielsen. Hans død skyldtes et tragisk uheld og må derfor være oplevet så meget desto mere bittert af hans forældre. Per Flodin, som var en flot ung mand på bare 19 år, havde taget mellemskoleeksamen på Husum Skole, og siden kom han i malerlære hos sin far.

I slutningen af 1943 blev han optaget i BOPA, hvor han hurtigt blev en af de mest modige og dygtige gruppeledere. Han deltog blandt andet i Besættelsens to berømteste sabotager, sprængningerne af Globus og Riffelsyndikatet i juni 1944. Men den 12. maj – under afhentning af landsforrædere – faldt han ned fra en lastbil og fik kraniebrud og døde to dage efter.

Tre kunstneriske kvinder
Om de to af vore tre veninder i denne serie skal her blot anføres, at Gerda Bekker kort efter Befrielsen blev gift med Jørgen Iserhorst og blev en dygtig og produktiv forfatter og tegner. Hun og Jørgen levede sammen i et langt og godt ægteskab frem til 2019, hvor de begge døde med få ugers mellem. Deres gravsted på Brønshøj Kirkegård fortæller dog den triste historie, at deres to sønner var døde forinden. Lilian Martinussen blev folkeskolelærer og gift Høybye-Olsen.

Under navnet Lilian Høybye udgav hun i 2010 sin fremragende erindringsbog ”Brønshøjbarn under Besættelsen”. Men hvad med Jyttes far, Ove Petersen? Han var blevet arresteret den 12. september 1941, sad et år i Vestre Fængsel og dernæst et år i Horserødlejren. Den 5. oktober 1943 blev han overført til kz-lejren Stutthof. Da Tyskland brød sammen i det tidlige forår 1945, kom han ud på en af de berygtede dødsmarcher, hvor mange døde af sygdomme som plettyfus eller slet og ret af overanstrengelse.

Selv nåede han at blive befriet af Den røde Hær den 10. marts i Schweslin (kommune i Lauenborg/Pommern), og via Moskva kom han hjem til sin familie i Danmark den 31. maj. Jytte på 12 år havde altså ikke overdrevet, da hun trøstede sin mor den 4. maj med sit ”far er sej, han klarer den”. Han blev siden medlem af Københavns Borgerrepræsentation, først for DKP og derefter for SF. Han døde den 15. juni 1978.

Jytte blev gift med Hans Åge Zabel, og frem til hans død i 2017 levede de i et harmonisk ægteskab med jazzmusikken som den store fælles interesse. Jytte Zabel, som stadigvæk bor i Brønshøj, er en begavet kunstner, som især inden for genren ”naiv kunst” har gjort det eminent!

Den flotte, modige og dygtige Per Flodin fik en trist skæbne. Foto: Frihedsmuseets Database

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top