Annonce
Genopretning – Corona og klima
Det har vist sig, at verdens politikere med ’hår på brystet’, har formået at få verdens befolkninger til at rette sig efter påbud for at undgå Corona-smittefare.

Af Finn Gunst, Fuglsang Allé 116, Brønshøj

Det har vist sig, at verdens politikere med ’hår på brystet’, har formået at få verdens befolkninger til at rette sig efter påbud for at undgå Corona-smittefare.
Staternes demokratisk valgte har i den sammenhæng formået at sætte præcise rammer for det private erhvervslivs frie udfoldelser, som til gengæld er blevet begunstiget med økonomisk støtte fra offentlige fællesskaber. Vi må se frem til, at disse bestræbelser lykkes.

På samme måde bør vi kunne se frem til, at kommende klimainitiativer kan være afgørende for en genopretning. I den sammenhæng har jeg i over et år – arbejdet på et initiativ, når verdens største cykelløb, Tour de France (TDF), i 2021 skal have 3 begyndende etaper i Dronningeriget.

Derfor vil det være klimamæssigt korrekt, hvis rytterne kun lader sig betjene sig af el-følgebiler, el-busser og lignende.
Tour de France TV-transmitteres globalt, så reklameværdien af dette gunstige klimainitiativ vil blive bemærket.

Jeg har gennem det seneste år – orienteret TDF’s ledelse om forslaget samt løbsledelsen i DK ved Alex Pedersen involverede borgmestre og klimaministeren, kulturministeren og erhvervsministeren og svarene fra disse er positive.

Seneste tilbagemelding har jeg fået fra Teknik- og miljøforvaltningens borgmester i København, Nina Hedager Olsen, hvor det fremgår af et notat, at hun planlægger at rejse dette spørgsmål ved de kommende tekniske møder med arrangørerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top