Annonce
Klage over p-afgift betaler sig
P-boede_forrude_300dpi_01.jpg
En uvelkommen hilsen - der kan klages over. Foto: FDM
Den første årsrapport fra Parkeringsklagenævnet viser, at det for 6 ud af 10 bilister kan betale sig at klage over en p-afgift

Parkeringsklagenævnet har forbedret forbrugerbeskyttelsen markant, mener FDM og Forbrugerrådet Tænk, der repræsenterer forbrugerne i klagenævnet. Parkeringsklagenævnet har ikke bare gjort det nemmere og hurtigere for bilister at klage over parkeringsafgifter fra private p-selskaber. I seks ud af ti tilfælde kan det også betale sig. Det viser Parkeringsklagenævnets første årsrapport for 2018-2019.

Af de 153 sager nævnet afgjorde sidste år, fik forbrugerne medhold i 15 sager, mens p-selskaberne fik medhold i 129. Ni sager blev afvist. Nok så væsentligt er de mange sager, som blev afsluttet i klageprocessen, dvs. inden de nåede frem til en behandling i nævnet. Ud af 548 såkaldt frafaldne sager valgte p-selskaberne i 409 sager at opgive deres krav.

– Der er ingen tvivl om, at Parkeringsklagenævnet har forbedret forbrugerbeskyttelsen på det private parkeringsområde markant. Det viser ikke bare antallet af afgjorte sager, men nok så vigtigt de mange frafaldne sager, hvor p-selskaberne i tre ud af fire tilfælde under klageprocessen valgte at frafalde deres p-afgift. Det betyder, at forbrugerne i 60 procent af tilfældene faktisk får noget ud af at gå til Parkeringsklagenævnet, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange, og tilføjer:

– Tidligere var forbrugerne henvist til domstolene, hvilket fik mange til at opgive at gå videre med deres sag. Med Parkeringsklagenævnet har de nu fået en reel klagemulighed. Udover FDM og Forbrugerrådet Tænk består Parkeringsklagenævnet af repræsentanter fra parkeringsselskaberne samt en dommer.

Det er især mangelfuld skiltning, p-skiver, p-billetter og digital registrering, der er årsag til, at bilisterne klager over en p-afgift. Disse årsager udgør knap halvdelen af sagerne.

Det koster 175 kroner i klagegebyr at oprette en klage hos Parkeringsklagenævnet. Får man medhold, får man gebyret tilbage. Omvendt skal et parkeringsselskab, der ikke får medhold i en sag, betale 3.500 kroner i gebyr til Parkeringsklagenævnet.
EF (Kilde: FDM)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top