Annonce



føtex-kunder donerede 12.500 kr. til Husum Boldklub
husumlogomads.jpg
Fra september sidste år og frem til marts i år har føtex-kunder i Husum indsamlet 12.540 kroner til Husum Boldklub ved at donere deres flaskepant.

Varehuschef Morten Nyholm fra føtex i Husum og foreningen sender nu en stor tak til de mange gavmilde kunder, der har støttet op om lokalområdets foreningsliv. Ifølge formand for Husum Boldklub, Johnny Erik Nielsen, er de indsamlede penge med til at gøre en reel forskel for foreningen – ikke mindst efter en tid, hvor foreningen har været i dvale. Den sidste tid har man nemlig været særligt presset på grund af aflyste aktiviteter og indtægter.

– Pantdonationen har været et meget kærkomment tiltag for en klub af vores størrelse, og ikke mindst når der bliver ved med at ske besparelser på idrætsområdet. Og når der oven i det har været corona, som har presset os på sponsorater og indtægtskilder fra tilskuere, har det været en stor hjælp, så vi fortsat kan udvikle børn og unge gennem foreningsarbejdet, siger formand i Husum Boldklub, Johnny Erik Nielsen.

Udover den indsamlede pant har føtex i Husum selv doneret 5.000 kroner til foreningen. Fremover kan man fortsat støtte det lokale foreningsliv, når du panter i føtex i Husum. Frem til den 31. august kan man vælge at donere sine pantpenge til Husum Boldklub.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top