Annonce
Peter Brenøe Lange stopper i Kapernaumskirken
Peter-Brenøe-Lange-2020.jpg
Peter Brenøe Lange. Foto: privat
Organisten ved Kapernaumskirken på Frederikssundsvej, Peter Brenøe Lange, spiller den sidste trille på søndag den 2. august, kl. 11, idet han har fået nyt job i Karlebo Sogn

Organisten ved Kapernaumskirken på Frederikssundsvej, Peter Brenøe Lange, spiller den sidste trille på søndag den 2. august, kl. 11, idet han har fået nyt job i Karlebo Sogn. Det er nu ikke fordi, der er forberedt noget særligt i Kapernaumskirken på søndag, bortset fra at Peter spiller César Francks Piéce Heroïque til sidst i gudstjenesten.
– Ja, jeg har skiftet det alt for stille liv her i NV ud med de bølgende kornmarker, 3 smukke kirker med velfungerende orgler og skønne gamle biveje, velegnede til cykeltransport, siger Peter, der regner med at smide et par ekstra corona kilo på landevejene oppe i det skønne nordsjællandske område. Han har været utrolig glad for samarbejdet med alle præster, kordegne og korsangere gennem de sidste 8 år i Kapernaums. – Ordentlige mennesker, altid glade, flittige og dygtige, med kvaliteter, som nu om dage ikke altid er en selvfølge i vores branche, men snarere en undtagelse, slutter organist Peter.
Der er gratis adgang. Varighed: 1 time.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top